replica watches

Skriv til os

Formand for Børnenes Kontor i Aalborg: lærer Nina Hav, Tornhøjskolen.
Mailadresse: nina.hav@skolekom.dk

Ønsker du at donere?

Hvis du ønsker at donere noget til Børnenes Kontor

Gøres dette nemmest gennem landsforeningens hjemmeside

www.borneneskontor-landsforening.dk

Ved bestilling/booking af vores kolonier kontakt os på 
telefon 98164647 såfremt der er problemer med vores hjemmeside.

 

Tak til TV2 Nord

Parasollen

Parasollen 2007 er slut for i år. Mogens fik handlet sig til over en kvart million: 330.000 kroner. Alle pengene går direkte til Børnenes Kontor, som formidlerne sender børn på ferie og køber nyt tøj.

Her på siden kan du se en masse billeder fra de seks uger på farten. Du kan naturligvis også gense programmerne på vores NET-TV. Hvis du har kommentarer til årets parasol er du velkommen til at kontakte os. Du finder telefonnummer og mailadresser i fanebladet "Om TV2/NORD" under personale.

Tak til alle de byer, vi har besøgt og ikke mindst dem, der har medvirket i programmerne. Naturligvis også tak til alle jer nordjyder, som har handlet med Mogens og givet penge til den gode sag.

Formål

FORMÅL

Fondens formål er, at arrangere ferieophold for elever i Aalborg kommunes skoler på fondens feriehjem. Ferieopholdene tildeles de børn, som på grund af økonomiske, sociale og andre årsager trænger til et ferieophold.

Fonden kan også yde tilskud og hjælp til tøj/sko til børn og julekurve.

Landdsforeningen BK

LANDSFORENINGEN BK

Børnenes Kontor i Aalborg er med i Landsforeningen af Børnenes Kontorer

(Frederikssundvej 119E, 2700 Brøndshøj, 33 15 67 70).
Børnenes Kontorer findes i de 8 største byer i Danmark.
Landsforeningen har andre muligheder end de enkelte "kontorer" for at søge om økonomisk støtte til arbejdet.

Landsforeningen har ligeledes arvet et par gange. Disse midler, der kommer ind til Landsforeningen, deles mellem de enkelte kontorer enten efter ansøgning eller efter, hvor mange børn, der er i det enkelte "kontors" arbejdsområde.

Landsforeningens hjemmeside kan findes på: borneneskontor-landsforening.dk

Vores historie

FONDEN BØRNENES KONTOR i AALBORG

UDPLUK AF BØRNENES KONTORS HISTORIE GENNEM 90 ÅR

DE FØRSTE ÅRBørnenes Kontor blev oprettet 24.maj 1903 af tobaksfabrikant N.P.Pedersen, bogtrykker Leander Nielsen samt lærerne H.Flyger og Jens Larsen. Man ville lave en institution med det formål at hjælpe dårligt stillede børn i Aalborg til et ferieophold på landet i skolernes sommerferie. Institutionen fik navnet BØRNENES KONTOR efter en lignende institution, der var oprettet i København nogle år tidligere. Børnenes Kontor i Aalborg er hermed landets næstældste. I dag er der "Børnenes Kontor" i de 8 største byer i Danmark. De drives vidt forskelligt. De er sammensluttet i Lands-foreningen af Børnenes Kontorer med hovedsæde i København.

Aalborg var på dette tidspunkt som i dag plaget af stor arbejdsløshed. Der var dog dengang større forskel på rig og fattig. Der var mange børn, der måtte arbejde ved siden af deres skolegang som supplement til hjemmets økonomiske drift. Mange børn fik derfor for lidt frisk luft, og mange var tillige blege og underernærede, og alvorlige sygdomme som tuberkulose, bleg-og gulsot samt andre smitsomme sygdomme var uundgåelige.

De to lærere i initiativgruppen tog kontakt til kommunens lærere, og der blev dannet et BØRNENES KONTOR i Aalborg med bogtrykker Leander Nielsen som den første formand. Aviserne tog godt imod initiativet. Nordjyllands Arbejderblad skrev først i juni 1903: "Forhåbentlig vil det lykkes, at skaffe mange hjem; thi der findes-desværre-mange hulkindede, blodfattige børn, for hvem et sådant ophold på landet vil være overordentligt godt".

Det første år lykkedes det lærer H.Flyger, der havde været lærer i Årestrup at låne forsamlingshuset her. Man tog afsted med 24 drenge i 4 uger. Tæpper og senge blev lånt af militæret. Forholdene var meget primitive. Madrasser blev lavet af kornsække, som stoppedes med halm, og der sov mindst 2 drenge i hver seng.

Udover sportsøvelser og lege planlagdes der ture i omegnen bl.a. til det nærliggende gods Nørlund. Efter opholdet, hvor kosten især bestod af kød, brød, smør, mælk og kartofler, blev børnene vejet. Flere af børnene havde taget 3 kg på i vægt plus deres sundhedstilstand var blevet forbedret, så opholdet var en succes.

Børnenes Kontor havde fra starten flere gavmilde private givere, flere firmaer og fagforeninger ydede bidrag og endelig støttede Aalborg Kommune Børnenes Kontor. Man oprettede børnehjælpsdagene i Aalborg i 1904. Det blev en sådan økonomisk succes, at det blev en tilbagevendende begivenhed i årene fremover. I året 1904 gav det 30 000 kr i overskud. Børnehjælpsdagene blev ved med at være en stor økonomisk indtægtskilde, indtil den sidste blev afholdt i 1961.

I løbet af en årrække blev Aalborg Kommune mere økonomisk involveret i Børnenes Kontor. I 1912 kom det på tale at ændre Børnenes Kontor til en kommunal institution. Den daværende kasserer hospitalspræst Thomas Schiøler frarådede at ændre princippet om, at Børnenes Kontor skulle være en privat institution. Efterhånden blev kommuneskolens lærere draget mere og mere ind i bestyrelsesarbejdet.

 

DER KØBES KOLONIER

De følgende år var der kolonier til Haverslev, Hurup og Høstemark ved Mou, indtil Børnenes Kontor erhvervede sin første koloni, LILLE STRANDHAVE, i Sæby i 1914. Bygningen, man købte havde tidligere været vinterkvarter for cirkusfamilien MUNDELING. Bygningerne var meget forfaldne. Det første år måtte børnene sove i en gymnastiksal på en nærliggende skole. Der blev bygget en sovesal til huset. Det var et stort fremskridt, nu skulle man ikke længere leve på feltfod. Der kom faste køjer til 50 børn i sovesalen. Der blev det første år sendt to hold drenge til Lille Strandhave. Der var 38 og 36 drenge på hvert hold i 14 dage. Pigerne blev i disse år ikke sendt på koloni, men de blev sendt på ferie på landet. I alt kostede de to koloniophold Børnenes Kontor lidt over 1050 kr. Omregnet til pr. barn pr. dag var udgiften 1,14 kr. I gennemsnit tog hvert barn mere end 2,5 kg på i vægt. Herefter kunne man udregne udgifterne for 1 kg barn. Den blev ca. 5,50 kr. Grunden til, at børnene kunne tage så meget på i vægt, var at der hyppigt blev indtaget måltider. Efter man om morgenen havde redt senge fik man varm havregrød. Til middag fik man to retter mad, en varm ret og som regel frugtgrød. Om eftermiddagen fik man et par "klemmer". De kunne erstattes af frugt, kage med te, kaffe eller chokolade. Om aftenen fik børnene smørrebrød med varm mælk til. Hvis ikke disse måltider slog til, kunne kolonibørnene ofte få adgang til frugthaver i omegnen. Man havde dengang som nu et fantastisk godt forhold til naboerne. Man kunne opleve, at naboerne frivilligt i tordenvejr gik "brandvagt" udenfor kolonien for i tilfælde af lynnedslag hurtigt at kunne hjælpe børnene. Der blev lagt kartofler på koloniens grund, så kartofler af egen avl kom i årene fremover til at udgøre en væsentlig del af børnenes kost. Man gravede kartofler på kolonierne helt frem til 1958.

I årene efter 1. Verdenskrig blev det sværere og sværere at skaffe ferieophold på landet. Antallet af feriehjem faldt fra ca. 300 til ca. 60. Det var sandsynligvis på grund af den tiltagende landbrugskrise. Den sociale nød voksede p.gr.a. arbejdsløshed og flere og flere børn havde behov for tøjhjælp og ferie. Børnenes Kontor ansøgte derfor byrådet om et lån til køb af endnu en koloni. Pengene blev bevilget efter en hæftig debat i byrådet, og man købte et nedlagt landbrug i Blokhus, LIEN. Gården var en ruin, da Børnenes Kontor overtog den, men der fulgte 60 tdr. land med. Det viste sig senere at være en stor fordel. Gårdmanden, der solgte, hed Lars Olsen. Han blev i folkemunde kaldt Lars Lien, heraf navnet på vejen, der fører ind til feriehjemmet.

På grund af større og større økonomiske vanskeligheder, hvor man havde svært ved at få det til at løbe rundt, anmodede bestyrelsen i februar 1927 byrådet om at tiltræde en plads i bestyrelsen. Desuden fandt bestyrelsen det hensigtsmæssigt, at Aalborg Kommune fremover reviderede regnskaberne for Børnenes Kontor. Henstillingen blev imødekommet, dog ønskede man 2 medlemmer i bestyrelsen. De to pladser blev overdraget socialdemokraterne Søren Jacobsen og C.Jensen-Storch. Lige siden har byrådet været frepræsenteret i Børnenes Kontor. I dag har de to pladser i Børnenes Kontors repræsentantskab.

I årene frem til og under 2. Verdenskrig steg behovet for ferieophold så kraftigt, at man var nødt til at leje sig ind andre steder.

 

UNDER 2. VERDENSKRIG

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde Lille Strandhave i Sæby. Kolonien blev dog frigivet i juni måned, og man kunne sende ca. 400 børn på ferie. Børnenes Kontor fik i krigens år et samarbejde i stand med Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, som fandt plads til en række børn i krigsårene. Man lejede sig ind i andre sommerlejre og på andre feriehjem bl.a. i statsungdomslejren i Råbjerg, på Vitskøl kloster, i Egense, Binderup, Madumsøhus og i Hobro.

I 1944 fik man tilbud om en ny koloni, idet Børnenes Kontor fik overrakt et gavebrev på en grund ved Skovsgaard Hage, Hobro Fjord. Hobro Kommune overrakte endelig gavebrevet ved en festlig sammenkomst i Kilden 10.maj 1945. Det blev planen her at opføre en tredje koloni. Men fredningsmyndighederne greb ind og planerne gik i hårdknude. Striden fortsatte i de følgende år, og først midt i 1970erne blev sagen endelig afgjort med negativt resultat for Børnenes Kontor. Hobro kommune betalte nu en mindre erstatningssum.

Tilbage til krigsårene. Man manglede plads til feriebørnene. Lille Strandhave kunne ikke benyttes, da den var optaget af tyske flygtninge. Det var derfor utrolig dejligt, da Hendes Majestæt dronning Alexandrine i 1945 stillede det gamle kongepars og senere prins Knuds sommerrecidens "Klitgården" på Skagen til rådighed for Børnenes Kontor. Her fik 135 børn en uforglemmelig oplevelse.

Også på Lien mærkede man krigen. Tyskerne var ifærd med at bygge Vestvolden. Børnene på Blokhusholdene kunne få sig ubehagelige oplevelser. I 1943 opnåede man, at blive vækket til granatild, da tysk militær havde øvelse på Liens område med bl.a. kampvognskørsel. En ting man skulle være opmærksom på i krigens år og i årene efter var miner. Tyskerne havde mineret i Vesterhavet.

Efter krigen i 1946 ønskede kassereren, den daværende hospitalspræst Edv. Pedersen, far til et par af drengene i Churchill-gruppen, at fratræde kassererposten på grund af andet arbejde. Traditionen med at kassereren var hospitalspræsten blev hermed brudt. Den blev brudt for af starte en ny. Lige siden 1946 har kassereren i Børnenes Kontor været tilknyttet redningskorpset FALCK.

I efterkrigsårene arbejdede den daværende formand, Orla Kjær, for et nærmere samarbejde mellem Børnenes Kontorer i København, Odense, Århus og Aalborg. Det resulterede i, at Børnenes Kontorer i perioden 1.april til 1.november 1949 overtog radioens ønskekoncerter. Overskuddet herfra fordeltes mellem de fire byer.

I 1950 i Århus konstituerede Børnenes Kontorer i byerne København, Odense, Århus og Aalborg sig så i en landsforening.

Den er senere blevet udvidet med byerne Randers, Horsens, Esbjerg og Roskilde

 

EFTER KRIGEN

I 1952 købte Børnenes Kontor sin tredje koloni. Man fik tilbudt et nedlagt sommerhotel i Tversted, TANNISBUGT, for 80 000 kr. En bebyggelse på grunden ved Hegedal i Hobro ville koste over 210000 kr., så man valgte kolonien i Tversted.

Børnetallet steg kraftigt i kommunen, så man fik rig lejlighed til at benytte alle tre kolonier. Man valgte nu at sende fire hold afsted hver sommer. Pigerne kom til Tversted, drengene til Blokhus, og Sæby fik skiftevis drenge og piger. Antallet af feriepladser på landet faldt i samme periode for helt at uddø i 1970.

I midten af 1950erne kom ca. 660 børn på koloni. I forbindelse med den stigende velstand faldt antallet af feriebørn frem til i dag, hvor 300 - 325 årligt sendes på feriehjem. I velstandsperioden i 1970erne rejste spørgsmålet sig, om der var brug for Børnenes Kontor. Man overvejede på et tidspunkt at sælge den ene koloni.

I denne periode ændrer kriteriet sig også for at komme på ferie med Børnenes Kontor. Det er stadig lavindkomstfamilierne fra socialt boligbyggeri, der er i stor overvægt, men de ændrede samlivsformer med enlige forsørgere bliver flere og flere. I dag, hvor arbejdsløshed og økonomisk krise igen sætter sine spor, har Børnenes Kontor igen fået en stor rolle at spille som et pædagogisk og socialt tilbud til trængte familier og enlige forældre, der har brug for et pust i hverdagen, når børnene er på feriehjem.

Børnenes ændrede adfærdsvaner samt modernisering af kolonierne har bevirket, at antallet af børn på holdene er ændret fra 50 til 30-34. Det er hovedsageligt lærere, der var/er ledere på kolonierne, men også andre erhvervsgrupper er blevet brugt i årenes løb.

I 1970erne begyndte man et større ombygningsprogram. Først var det Tannisbugt, der blev moderniseret. Der kom varme på værelserne, varmt og koldt vand, moderne el-køkken m.m.. I midten at 70erne sælger man et stort stykke af grunden fra Lien. Det sælges til fredning, og køberen er miljøministeriet. Pengene bruges til en gennemgribende modernisering og udbygning af Lien. I 1981 startes en lignende ombygning af Lille Strandhave. Så i 1982 står de tre kolonier fuldt moderniserede. De kan bruges hele året rundt til kursus og lejrskole. Navnet ændres samtidigt fra koloni til feriehjem/lejrskole. Da Tannisbugt var den første koloni, der blev moderniseret, er der for at følge med udviklingen foretaget en yderligere modernisering heraf. Den blev færdig i foråret 1992. Endvidere er møblerne på Lien enten skiftet ud eller blevet ombetrukne, så alle feriehjemmene i dag fremstår som tre yderst flotte og velholdte etablissementer.

I dag bliver de tre feriehjem lejet ud hele året til lejrskole og kursus. Endvidere kan lærerne i Aalborg og andre med tilknytning til Børnenes Kontor leje feriehjemmene til familiefester med videre. Tannisbugt og Lien lejes kun ud med økonoma. Lille Strandhave kan også lejes uden økonoma.

En anden indtægtskilde, som Børnenes Kontor har er pølsevognen på Nytorv. Inspireret af Børnenes Kontor i Aarhus, der driver 8 pølsevogne, fik vi i Aalborg en pølsevogn i 1959. Den stod først på Vesterbro - overfor Astoria-biografen for senere at blive flyttet til Nytorv.

Salget af "Julehjerter" op til jul indbringer også en god del. Nogle af pengene herfra går til Børnenes Kontors julehjælp.

Andre indtægtskilder i dag er den årlige indsamling på skolerne. Der er en del foreninger og firmaer, der støtter os. Vi har en pengekiste opstillet i Storcentret til permanent indsamling. Vi får del i overskuddet fra tipsmidlerne og giro 413. Vi får del i socialstyrelsens PUF midler eller "Fattigdomsmidler" et navn, man desværre igen har indført i dagens Danmark. Aalborg Kommune er dog langt den største bidragyder til Børnenes Kontor.

Der skal her lyde en stor tak til Aalborg Kommune og de andre bidragydere uden hvis hjælp, det ville være svært at drive Børnenes Kontor.

Børnenes Kontor har i de forløbne 90 år medvirket til, at ca. 7.000 børn har fået ferieophold på landet, ca. 20.000 er blevet hjulpet med beklædning og ca. 30.000 har haft ophold på en af feriekolonierne/feriehjemmene.

Børnenes Kontor drives i dag på den måde, at hver skole blandt lærerne vælger 2 repræsentanter til et repræsentantskab. I dette repræsentantskab sidder også 2 valgte byrådsmedlemmer. Der har lige siden 1927 været 2 byrådsmedlemmer tilknyttet Børnenes Kontor.

 

FORMÆND

Den første formand for Børnenes Kontor blev bogtrykker Leander Nielsen fra 1903 - 1909. Han efterfulgtes af skoleinspektør Jens Larsen fra 1909 - 1913. Herefter er det skolefolk, der har været formænd. Fra 1913 - 1919 skoleinspektør A. Thomsen. Fra 1919 - 1920 lærer H. Flyger, fra 1920 -1924 lærer G. Samer og fra 1924 -1928 lærer Johs. Jensen. I 1928 bliver viceinspektør Orla Kjær formand. Denne post forvalter han i ca. 31 år til sin død i 1959. Orla Kjær efterfulgtes af sin mangeårige næstformand H. Flyger, der var søn af én af stifterne af Børnenes Kontor. H. Flyger var formand 1959 - 1962, hvor han tog sin afsked fra skolevæsenet. Hvervet som formand blev nu overtaget af daværende viceinspektør K. Guldsø Nielsen. Han blev senere skoleinspektør på Vesterkærets skole. K. Guldsø Nielsen var formand fra 1962 - 1986. Da K. Guldsø Nielsen døde var det naturligt at vælge næstformanden, viceinspektør Geert Jensen, til formand. Geert Jensen var formand fra 1986 - 1992, hvor han valgte at stoppe, da han blev 70 år. Geert Jensen blev efterfulgt af lærer Jørn Toldbod fra Vejgaard Østre Skole, der var formand til 2004, hvor han efter eget ønske valgte at træde tilbage.

I dag er formanden lærer Nina Hav fra Tornhøjskolen, hun har siddet i bestyrelsen fra 1993.

 

KASSERERE

Amtslæge Malling var den første kasserer fra 1903 - 1905. Han efterfulgtes af biskop Schiøler fra 1905 - 1916. Herefter blev det pastor Lomholt fra 1916 - 1940 og pastor Edv. Pedersen fra 1941 - 1947. Fra 1947 gik kassererposten over til redningskorpset Falck. Først direktør H. Fruensgård fra 1947 - 1950, derefter direktør Jørgen Falck fra 1950 - 1965. I slutningen af Jørgen Falcks tid blev redningsinspektør Henning Christensen draget mere og mere ind i Børnenes Kontors arbejde. Da Jørgen Falck så i 1965 blev forflyttet til Falcks hovedsæde i København, valgte man Henning Christensen til kasserer. Denne post overtog Hans Andersen i 2001.

 

DE SIDSTE 12 ÅR AF BØRNENES KONTORS HISTORIE.

I 1992 stod feriehjemmene istandsatte og moderniserede. Nu kom så turen til Børnenes Kontor. Organisationen trængte til en modernisering. Det blev besluttet at lave ferieophold for småbørnshold - børnehaveklasse til 2. klasse.  Disse hold var blandede med både piger og drenge, ellers var traditionen, at holdene var rene pige - eller drengehold.

Småbørnsholdene, der startede på Sæby-kolonien, blev en succes. Herefter indførte man som forsøg, at lave blandede hold for større drenge og piger i både Tversted og Blokhus. Det blev ligeledes en succes, så i dag er alle kolonihold blandede. Ligeledes blev der nu lavet hold af  7 og 14 dages varighed.

Det blev ligeledes besluttet at lade børnene igen indgå mere i rengøringen af kolonierne under sommerens ophold - både som en pædagogisk ide, men også for at spare penge på personaleudgifterne. Det er sådan, at lederne, der beskæftiger børnene, arbejder gratis på kolonierne, men der er ansat lønnet personale på alle kolonier til køkkenarbejdet. Det vil sige, at der er en økonoma og en anden dame samt 1 - 2 unge piger. Ordet koloni kom igen i brug, da bestyrelsen syntes, at det var mere kvikt og børnerigtigt at bruge end ordet feriehjem.

I 1992 bliver der opstillet en granitskildpadde at kunstneren Lene Rasmussen på Lien. Den finansieres at midler fra tidligere formand Orla Kjærs Fond, Sparekassen Nordjylland og Aalborg Kommunes Kunstfond. Tannisbugt i Tversted bliver moderniseret. De 2 bygninger bygges mere sammen og kolonien får nyt tag.

Det lykkes os som en af de få organisationer i Nordjylland at få del i EU- overskudslagre af oksekød og smør, så kolonierne får gratis kød og smør dette år. I mellemtiden er smørpuklen forsvundet, men Børnenes Kontor har lige siden fået del i oksekød fra EU. I øjeblikket får vi 200 kg årligt til vore 3 kolonier.

I 1993 fejrede Børnenes Kontor sit 90 årrige jubilæum. Det blev ligeledes fejret som i år ved at Aalborg By stillede "Det gamle Rådhus" til rådighed for en reception. Der blev ligeledes udgivet et jubilæumshæfte. Socialrådmand Henning G. Jensen overrakte Børnenes Kontor Aalborg bys gave.

Der bliver udarbejdet nye og mere tidsvarende ordensregler på de 3 kolonier. I Blokhus købes der nye stole i spisestuen. Kolonien udlejes nu så meget til fester og kurser, så rammerne i spisestuen må gøres mere moderne. I Blokhus begynder stråtaget på vestgavlen at være utæt. Da kolonien i 1978 blev moderniseret undlod man at skifte stråtaget på denne fløj, men nu er det på tide. Stråtaget bliver udskiftet for 150.000 kr.

 

OMDANNELSE TIL FOND

Både fra vores revisor KPMG Jespersen og vores advokat Torp Andersen bliver vi tilskyndet til at ændre Børnenes Kontor til en fond. Det er ikke noget man bare gør, men vi forhører os hos Aalborg Kommune, hvor man ligeledes ser det nyttige i, at Børnenes Kontor omdannes til Fonden Børnenes Kontor. Årsagen hertil er, at det bliver sværere og sværere at friholde Børnenes Kontor fra at betale skat på indtægterne.

Efter at Aalborg Kommune har givet tilladelse skal repræsentantskabet spørges. Dette giver i 1994 tilladelse hertil. Ved at blive omdannet til en fond vil det fremover være fondens bestyrelse, der er fondens øverste myndighed og ikke som tidligere, hvor det var repræsentantskabet. Sammen med advokat og revisor udarbejdes der nu nye vedtægter. De bliver godkendt af Aalborg Kommune og senere af Repræsentantskabet, men kan ikke godkendes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsagen er, at bestyrelsen skulle udpeges af repræsentantskabet. Herved bliver repræsentantskabet indirekte øverste myndighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkender dog forslaget, da skolerne inddeles i 3 områder - nord, øst og vest - og hvert område udpeger sine bestyrelsesmedlemmer. Fonden oprettes med virkning fra 1. januar 1995.

Herefter har Fonden Børnenes Kontor de vedtægter, der er indsat i dette hæfte.

I 1994 og 1995 deltager børnenes Kontor i et arrangement med veteranbilklubben i Aalborg. Der bliver lavet køreture i Aalborg. Overskuddet går til Børnenes Kontor. Der bliver købt nye dyner, puder og madrasser på kolonierne. Der kommer nyt tag på badehuset i Blokhus og der bygges brændeskur i Sæby. Skabene på værelserne bliver reparerede.

Ligeledes i 1995 udsendtes en jule-CD i samarbejde med en radiokæde. Jule-CD´en var indspillet af Shu Bi Dua, Allan Mortensen, Maria Stenz, Osvald Helmuth og mange flere. Pengene fra salget tilfaldt Landsforeningen af Børnenes Kontorer, der herefter delte pengene mellem de enkelte lokalkontorer.

Socialforvaltningen laver familieophold på vore kolonier for børnefamilier. Socialforvaltningen betaler selv alle udgifter til opholdene, men de bruger kolonierne i den sidste uge, hvor vi ikke selv kan bruge den.

Parasollen fra TV Nord besøger Blokhus kolonien og der laves en reportage om Børnenes Kontor med medvirken af Muddi og Salamidrengene fra Randers.

Børnenes Kontor laver et cykelprojekt til "Verdens Ende" med lærer Holger C. Andersen fra Ellidshøj. Han cykler Aalborg - Ellidshøj - Gibraltar og retur i skolernes sommerferie. Der blev laver øresponsorater og Børnenes Kontor fik et overskud på ca. 57.000 kr. Borgmester Kaj Kjær startede løbet på Nytorv - inden da havde Aalborggarden spillet. I Ellidshøj stor rådmand Karen Johansen Christensen for starten. Der blev opsat plakatsøjle på Nytorv - se plakat andet sted i hæftet - Cykeltyren kunne følges via Stiftstidende, Nordjyllands Radio og TV-Danmark.

Taget på Sæby-kolonien er utæt. Det lykkes at få Eternitfabrikken til at give os et nyt. Børnenes Kontor i Aalborg begynder at sælge julehjerter. Salget indbringer ca. 61.000 kr. Julehjerterne sælges af 4. - 6. Klasser. De 3 klasser der sælger mest får et koloniophold på kolonien Lille Strandhave i Sæby. 1 klasse vinder en forestilling på Aalborg Teater. Ca. 10 klasser vinder en biografforestilling i en af Aalborgs biografer. Det er i den forbindelse lykkedes at få Walt Disney´s danske afdeling til at stille en børnefilm til rådighed for Børnenes Kontor. Det er som regel en film, der får Danmarkspræmiere 1 måned senere. Alle præmier er gratis for Børnenes Kontor, så det er kun trykningen af julehjerterne, der koster. De trykkes sammen med julehjerterne til Børnenes Kontor i København, så udgifterne bliver reducerede. Vi begyndte at sælge julehjerter for at få en indtægt til sommerens aktiviteter, men snart rejste spørgsmålet sig, hvad laver I til jul ?

Her fik vi dårlig samvittighed, så allerede året efter begyndte vi på julehjælp. Vi deler nu tøj i begrænset omfang ud op til jul, men som noget nyt begyndte vi i 1998 at uddele en julepakke. Vi bruger klasselærerne til at finde frem til familierne på samme måde som ved tøjhjælp.

Julepakken består af alt, hvad der skal bruges til en god julemiddag for en børnefamilie. Vi har fået et centralt beliggende supermarked til at indgå i arbejdet. Her kan familierne på en rekvisition op til jul hente deres julepakke. Vi har fået en utrolig goodwill på vores julehjælp. Der er firmaer, der har sponseret gaver til pakkerne. Der er firmaer og privatpersoner, der har sponseret penge til til vores julehjælp. Vi har fået en god omtale i medierne.

I 1998 begynder pølsevognen at gå dårligt. På samme tid begynder man en ombygning af Nytorv. Vores gamle pølsevogn indgår ikke i de fremtidige planer for Nytorv. En ny pølsevogn kan ikke komme på tale, på grund af den det vigende salg. Heldigvis kommer Gjøl Pølser os til hjælp. De stiller en ny moderne pølsevogn til rådighed for os. En pølsevogn, der passer ind i Nytorvs nye look. Men selv om vi får en ny pølsevogn, fortsætter nedgangen i salget, så vi ender med et underskud. Fra 1. juni 2001 bliver pølsevognen forpagtet ud mod et fast månedligt beløb. Pølsevognen vil nu fremover kunne give Børnenes Kontor et økonomisk tilskud på 60.000 kr. Vores videreforpagtning af pølsevognen blev i januar 2003 lovliggjort af byrådets nye vedtægter omkring pølsevogne. I forbindelse med pølsevognen har Børnenes Kontor med i City-foreningen.

Der bliver lavet nyt baderum på kolonien i Tversted. I Sæby bliver der købt nye møbler i opholdsstuen. Landsforeningen af Børnenes Kontorer arver et par gange. Vi laver et Notat, der omtaler koloniledernes opgaver. Se andet sted i hæftet.

Børnenes Kontorer er medlem af Landsforeningen af Børnenes Kontorer. I gennem landsforeningen kan der søges midler hjem fra Socialministeriet. De såkaldte fattigdomsmidler. Vi får tilskud fra giro 413, Tips og Lotto. Landsforeningen har flere gange modtaget en større arv. Landsforeningen modtog ligeledes for et par år siden 100.000 kr. fra en bank. Banken satte store annoncer i dagbladene, hvor de gjorde opmærksom på, at de støttede Børnenes Kontor fremfor at sende julekort til deres kunder. Landsforeningen holder et årligt møde. Her fordeles indtægterne enten efter børnetal i det område, hvor de enkelte kontorer arbejder eller efter ansøgning. Der findes Børnenes Kontorer i København, Århus, Odense, Esbjerg, Randers, Roskilde, Horsens og Aalborg. Landsforeningens møder holdes på skift i de enkelte områder. Landsforeningens 50 års jubilæum i 2000 blev holdt på Lien. I 2003 holdes landsmødet igen i Aalborg - eller nærmere på Lien. Denne gang i forbindelse med vores 100 års jubilæum.

I 1999 laver vi en konkurrence om et nyt logo til Børnenes Kontor i Aalborg fra år 2000. Børnenes Kontor har i mange år haft en pengekiste opstillet i Aalborghallen. Den blev i 2000 flyttet til Aalborg Storcenter. Børnenes Kontor i Aalborg arver i 2000 for første gang i mange år.

I 2001 cykler Holger C. Andersen igen for Børnenes Kontor. Denne gang cykler han tværs over Amerika. Rådmand Nils Bell starter løbet fra Aalborg Storcenter.

I 2001 kommer der nye gardiner på kolonierne. Der kommer nye kopimaskiner på kolonierne. Der laves en aftale med Minolta. Vi modtager specielt 35.000 kr. til julehjælpen fra en bank. Børnenes Kontor er med i en udstilling om socialt arbejde i Aalborg. Udstillingen er på Aalborg Historiske Museum.

Børnenes Kontors mangeårige kasserer Henning Christensen går af og hermed ophører traditionen med at Falck har leveret kassereren i Børnenes Kontor. Den går helt tilbage til 1946. Men heldigvis ophører samarbejdet med Falck ikke. De yder stadig stor hjælp til Børnenes Kontor.

I 2004 bliver de tre feriehjem lejet ud hele året til lejrskole og kursus. Endvidere kan lærerne i Aalborg og andre leje feriehjemmene til familiefester med videre. Tannisbugt og Lien lejes kun ud med økonoma. Lille Strandhave kan også lejes uden økonoma. Hele denne udlejning foretages i dag af skolesekretær Birgitte Sørensen på Vejgaard Østre Skole. Overskuddet fra udlejningen til falder Børnenes Kontor. I den forbindelse er der i dag også fast økonoma på de tre feriehjem.

En anden indtægtskilde, som Børnenes Kontor har er pølsevognen på Nytorv. Inspireret af Børnenes Kontor i Aarhus, der driver 8 pølsevogne, fik vi i Aalborg en pølsevogn i 1959. Den var først placeret på Vesterbro - lige overfor Astoria-biografen - for senere at blive flyttet til Nytorv.  Her blev pølsevognen moderniseret ved Nytorvs istandsættelse. Moderniseringen af pølsevognen blev foretaget og finansieret af Gjøl Pølser. Salget af pølser har de sidste år været så vigende, at overskuddet på pølsevognen i en periode blev til et underskud. I dag er pølsevognen forpagtet ud, så den giver et godt fast overskud til Børnenes Kontor.

Andre indtægtskilder i dag er den årlige indsamling på skolerne. Der er en del foreninger og firmaer, der støtter os. Vi har en pengekiste opstillet i Aalborg Storcenter til permanent indsamling.

De sidste år har vi haft en god indtægt ved salg af "julehjerter".

Børnenes Kontor har indgået et samarbejde med organisationen "Børnenes Vel". Børnenes Vel yder gennem Børnenes Kontor hjælp til f.eks. aalborgbørn, som Børnenes Kontor ikke på grund af sine vedtægter kan hjælpe.

Vi får gennem Landsforeningen Børnenes Kontorer del i overskuddet fra tips og lottomidlerne og fra giro 413. Vi får del i socialstyrelsens PUF midler eller "Fattigdomsmidler" et navn, man desværre igen har indført i dagens Danmark. Med 890 000 kr. er Aalborg Kommune dog langt den største bidragyder til Børnenes Kontor.

Der skal her lyde en stor tak til Aalborg Kommune og de andre bidragydere uden hvis hjælp, det ville være svært at drive Børnenes Kontor.

Børnenes Kontor har i de forløbne 100 år medvirket til, at ca. 7.000 børn har fået ferieophold på landet, ca. 23.000  er blevet hjulpet med beklædning og ca. 35.000 har haft ophold på en af feriekolonierne.

Fonden Børnenes Kontor drives i dag på den måde, at hver skole blandt lærerne vælger 1 - 2 repræsentanter til et repræsentantskab. I dette repræsentantskab sidder også 2 valgt af byrådet. Der har lige siden 1927 været 2 byrådsmedlemmer tilknyttet Børnenes Kontor. I dag er det Helle Frederiksen og Ellen Kirketerp. Repræsentskabet kan supplere sig med personer, der har interesse for Børnenes Kontors arbejde.  Repræsentanterne fra skolerne i nord, øst og vest udpeger hver 2 til Fonden Børnenes Kontors Bestyrelse. Der udpeges hvert år 3, en fra hvert område. De udpeges for 2 år. Bestyrelsen er fondens øverste myndighed og konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær. Ligeledes fordeler den selv opgaverne imellem sig. Bestyrelsen vælger selv sin kasserer.

 

100 ÅRS JUBILÆET

100 års jubilæet fejres på forskellig måde.

Den 29. marts 2003 er der i samarbejde med Symfonien koncert med Sigurd Barrett i Symfonien.

Der laves udstilling på Lokalhistorisk Arkiv omkring Børnenes Kontors 100 år.

Der laves en plakat af kunstneren Helle Bro

Selve jubilæet fejres på Aalborg Gamle Rådhus ved en reception fredag den 23. Maj 2003.

Dagen efter den 24. Maj 2003 er der jubilæumsfest for personer fra Aalborg by, bestyrelsen og ansatte på Lien.

 

2006

I det forløbne år har Fonden Børnenes Kontor kritisk gennemgået alle udgifter. Dette har resulteret i en ændret udlejning af kolonierne. Disse kan nu kun lejes uden økonomaer, altså kun bygningen. Man må så selv lave mad eller bestille det udefra. Lejen foregår over internettet.

Vedtægter

FONDEN BØRNENES KONTOR i AALBORG

VEDTÆGTER

Kapitel 1

FONDENS STIFTELSE, NAVN OG HJEMSTED

§ 1

Stk. 1
Fondens navn er Fonden, Børnenes Kontor i Aalborg.

Stk. 2
Dens hjemsted er Aalborg Kommune.

Stk. 3
Foreningen Børnenes Kontor i Aalborg, blev stiftet i 1903 af Aalborg Kommunes lærerpersonale. Foreningens aktiver og passiver blev med virkning fra 1. januar 1995 overdraget til nærværende fond.

Stk. 4
Fonden er stiftet af repræsentantskabet for Foreningen Børnenes Kontor i Aalborg
 

Kapitel 2

FONDENS FORMÅL

§2.
Fondens formål er at arrangere ferieophold for elever i Aalborg Kommunes skoler på fondens feriehjem. Ferieopholdene tildeles de børn, som på grund af økonomiske, sociale og andre årsager trænger til et ferieophold.
Fonden kan også yde tilskud og hjælp til beklædning til børn.
Fonden kan også yde økonomisk hjælp til børnefamilier i Aalborg Kommune.
Fonden er som institution tilsluttet Landsforeningen af Børnenes Kontorer.
Fondens ejendomme kan udlejes til andre formål efter bestyrelsens skøn, ligesom fonden ved sin bestyrelse kan drive erhvervsmæssig virksomhed ved drift af pølsevogne.

 

Kapitel 3

FONDENS KAPITAL

§ 3
Fondens egenkapital ved stiftelsen andrager kr. 6.384.614,00, idet kr. 1.000.000 udgør grundkapital, mens kr. 5.384.614,00 udgør rådighedskapital.
Grundkapitalen er indbetalt i andre værdier, end kontanter.
Grundkapitalen og rådighedskapitalen kan forøges ved arv, gave samt ved henlæggelser til konsolidering af fondens kapital.

§ 5
Fondens rådighedskapital kan anvendes til uddeling til fondens formål, jfr. lov om
erhvevsdrivende fonde, § 41.

§ 6
Fondens midler kan ikke udlånes.

§ 7
Fondens midler kan anbringes i overensstemmelse med fondslovgivningens regler.

§8
Fondens aktiver skal, i det omfang, det er muligt, lyde på fondens navn, og så vidt muligt noteres som tilhørende dette.

 

Kapitel 4

ANVENDELSE AF FONDENS INDTÆGT M.V.

§ 9
Den del af fondens årlige indtægter, som resterer efter fradrag af alle udgifter til fondens
administration, og af eventuelle underskud for tidligere år, samt efter at der eventuelt er foretaget
henlæggelser, anvendes efter fondsbestyrelsens skøn i overensstemmelse med lov om
erhvervsdrivende fonde, § 41, til fondens formål.

§ 10
Støtte i henhold til bestemmelserne ovenfor, skal ydes såvel efter herom indgivet ansøgning som uden ansøgning.

 

Kapitel 5

FONDENS LEDELSE

§ 11
Repræsentantskabet:
Repræsentantskabet er rådgivende organ for fonden.
De kommunale skoler i Aalborg vælger blandt lærerne for et år ad gangen 1-2 repræsentanter til fondens repræsentantskab.
Repræsentantskabet kan supplere sig med personer, der er interesseret i fondens virksomhed.
Disse skal godkendes af det øvrige repræsentantskab.
Repræsentantskabet tiltrædes af 2 repræsentanter fra Aalborg Byråd.
Repræsentantskabet afholder 1 årligt møde, men kan i øvrigt indkaldes, når bestyrelsen finder det ønskeligt, eller når 1/3 af repræsentantskabets medlemmer anmoder derom.
Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de tilmeldte skoler er repræsenteret.
Beslutninger tages ved almindelig stemmeflerhed og indføres i protokollen.

 

§ 12
Bestyrelsen:
Bestyrelsen er fondens øverste myndighed.
Bestyrelsen forestår ledelsen af fondens virksomhed i overensstemmelse med fondens formål og de godkendte budgetter.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af lærerne på Aalborg Kommunes skoler således, at det tilkommer lærerne i region nord, øst og vest at udpege hver 2 medlemmer til bestyrelsen.
Regionerne afgrænses i henhold til den vedhæftede skrivelse fra Aalborg Kommune. Senere ændringer i skolestrukturen medfører at skoler henregnes til den region, hvor de naturligt tilhører.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for 2 år ad gangen, således at 1 medlem fra hver region fratræder i lige år, og 1 medlem fratræder i ulige år.
Hvert år udpeges 2 suppleanter for 1 år ad gangen.
Bestyrelsen udpeger formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen hæfter ikke personligt for de af fonden indgåede forpligtelser, idet alle hæftelser alene er begrænset til fondens formue.

§ 13
Repræsentantskabsmøde:
Der indkaldes hvert år med 14 dages varsel til repræsentskabsmøde, som skal afholdes inden 1. april.
På repræsentskabsmødet skal der være optaget nedenstående faste punkter på dagsordenen:

·        Valg af dirigent.

·        Godkendelse af repræsentantskabet.

·        Orientering om beretning.

·        Orientering om regnskab.

·        Indkomne forslag.

·        Valg af eventuelle udvalg.

·        Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være afleveret til formanden senest 8 dage før mødet.
Under punktet eventuelt kan der ikke optages sager til beslutning.
 

§ 14
Bestyrelsesmøder:
Formanden indkalder til mindst 4 årlige møder, hvortil der senest 8 dage før mødet udsendes dagsorden med de punkter, der skal behandles.
Ekstraordinære møder kan indkaldes af ethvert medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen fører en protokol for sine møder, og alle bestyrelsens beslutninger indføres i protokollen.
Formanden aflægger på hvert bestyrelsesmøde beretning om de løbende forretninger.
 

§ 15

Bestyrelsen udarbejder hvert år en beretning for fondens virksomhed. Beretningen og fondens regnskab offentliggøres i en af bestyrelsen valgt form, såfremt bestyrelsen træffer beslutning herom.
 

Kapitel 6

FONDENS TEGNING

§ 16
Fonden tegnes af bestyrelsen i forening.

 

Kapitel 7

REVISION OG REGNSKAB

§ 17
Fondens regnskabsår er kalenderåret. Fondens første regnskabsår er kalenderåret 1995.

§ 18
Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde og skal give et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, og dens økonomiske resultater. Endvidere skal der udarbejdes en årsberetning.

§ 19

Stk. 1
Fondens regnskab udarbejdes af en af fondens bestyrelse valgt statsautoriseret revisor.

Stk. 2
Revisor skal revidere regnskabet i overensstemmelse med god revisorskik, og herunder foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Af revisionspåtegning på regnskabet skal fremgå, at revisionen har kontrolleret aktivernes tilstedeværelse og sikring, foretagelse af de pligtige henlæggelser samt det til disposition værende overskuds anvendelse i overensstemmelse med fundatsen, jfr. lov om erhvevsdrivende fonde, kap. 6.
Det reviderede regnskab fremsendes til Aalborg Kommune til godkendelse inden 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

 

Kapitel 8

ØKONOMI

§ 20.
Midler til fondens virksomhed tilvejebringes ved bidrag fra Aalborg Kommune, foreninger og andre organisationer samt ved private indsamlinger og bidrag.
Overskuddet fra driften af fondens pølsebod indgår i regnskabet.
Yderligere indtægter kan tilvejebringes ved udlejning af feriehjemmene.
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kan kun finde sted efter godkendelse af Aalborg Kommune.

 

Kapitel 9

FONDENS OPLØSNING

§ 21

Stk. 1
Såfremt den situation skulle indtræde, at fondens formue måtte være gået tabt eller på grund af den økonomiske udvikling eller andre omstændigheder være reduceret så stærkt, at en opretholdelse af fonden ikke længere kan anses for rimelig, kan fonden opløses, såfremt dette vedtages af den samlede bestyrelse.

Stk. 2
I tilfælde af fondens opløsning, skal fondens formue overdrages til Aalborg kommune, der herefter er forpligtet til at anvende midlerne til formål, som svarer til nærværende fonds formål.

Stk. 3
Kapitalen kan aldrig gå tilbage til stifteren eller andre bidragsydere.

Stk. 4
Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder.

 

Kapitel 10

ÆNDRINGER AF VEDTÆGTERNE

§ 22
Beslutninger om fondens opløsning eller ændringer af nærværende vedtægter kræver ensstemmighed i bestyrelsen og forudsætter Aalborg Kommunes godkendelse.

Velkommen til Børnenes Kontor Aalborg...

Fondens formål er at arrangere ferieophold for elever i Aalborg kommunes skoler på fondens tre feriehjem. Ferieopholdene tildeles de børn, som på grund af økonomiske, sociale og andre årsager trænger til et ferieophold.
 

FONDEN BØRNENES KONTOR i AALBORG

Formand for Børnenes Kontor i Aalborg: lærer Nina Hav, Tornhøjskolen.
Mailadresse: nina.hav@skolekom.dk

Oplysninger hos: sekretær Pia Ballegaard, telefon 9816 4647 / 3190 8543

Fonden er oprettet 1995 af Foreningen Børnenes Kontor i Aalborg.
Denne forening blev stiftet 1903 af Aalborg Kommunes Lærerpersonale.
Fonden ledes af en bestyrelse på 6 samt en regnskabsfører.

Bestyrelsens medlemmer udpeges af lærerne i AalborgKommunes skoler, således at lærerne i nord, øst og vest hver udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen.Skolerne i Aalborg vælger blandt lærerne 1 - 2 repræsentanter til fondens repræsentantskab. Repræsentantskabet er rådgivende organ for fonden.
I repræsentantskabet indgår 2 medlemmer valgt af Aalborg Byråd.

replika ure replika rolex cheap ralph lauren t shirt

swiss replica watches